#24: Westernridning for dressurtanter

I denne uges afsnit hopper vi i sadlen med Jeanne fra Dream Performance Horses, som gør os klogere på Westernridning i Danmark. Vi taler om de mange forskellige underkategorier, som western består af, om kigge-finten i spinning, hvad en sej cowboyhat koster og så kommer vi ind på bredden i sporten. Undervejs i udsendelsen opdager vi, hvor lille et fundament vores egen elskede dressurdisciplin er bygget på. Burde vi ryste posen noget mere, når det kommer til teorier og metoder? Du skal lytte med, fordi dagens afsnit ender med at blive en snak om meget mere end Westernridning.

Om Podcasten

Equicast er tilbage! Din vært, Laura Krebs, tager dig med på en rejse ind i hestens hjerte og undersøger velfærden hos vores rideheste.Episoderne er en blanding af engagerende samtaler med stærke stemmer i debatten, indsigt fra dygtige fagfolk og nærværende reportager direkte fra græsmarken. Vi dykker ned i de store spørgsmål, de svære dilemmaer og de inspirerende historier, der former vores forståelse af heste og deres trivsel. Lyt med, og vær en del af samtalen om, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for heste. Vil du støtte Equicast? Gå til www.patreon.com/Equicast.