#31: Den sværeste opgave for en dyrlæge (del 2)

“Den sværeste diagnose i verden er at sige, at hesten ikke fejler noget.”- Om handelsundersøgelser, købelov og dyrlægens dilemma med Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis. Hvad bør du forvente, der kommer ud af en handelsundersøgelse? Det er temaet for denne uges dobbeltafsnit med Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis. Nicolai gennemgår handelsundersøgelsen trin for trin og taler om det vigtige match mellem hest og rytter. Men vi taler også om, hvad handelsundersøgelsen ikke kan svare på og hvorfor der er kommet så stort et fokus på røntgenbilleder frem for den kliniske undersøgelse. Og så slutter vi af med at diskutere den nye købelov og det udvidede rådgivningsansvar, der pålægges dyrlæger. For flere og flere af dem ender nemlig i retssager, hvis de kommer til at overse bare den mindste ting. Afsnittet er sponsoreret af Optimum fra NAF.

Om Podcasten

Equicast er tilbage! Din vært, Laura Krebs, tager dig med på en rejse ind i hestens hjerte og undersøger velfærden hos vores rideheste.Episoderne er en blanding af engagerende samtaler med stærke stemmer i debatten, indsigt fra dygtige fagfolk og nærværende reportager direkte fra græsmarken. Vi dykker ned i de store spørgsmål, de svære dilemmaer og de inspirerende historier, der former vores forståelse af heste og deres trivsel. Lyt med, og vær en del af samtalen om, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for heste. Vil du støtte Equicast? Gå til www.patreon.com/Equicast.