#33: Uden filter - Om at dele ud af sit liv på sociale medier med springrytter Claus Hundebøl

Claus Hundebøl driver en springstald i Sønderjylland og så er han stor på Instagram. I dette afsnit besøger jeg Claus for at tale med ham om hans autentiske liv, som han flittigt deler ud af på de sociale medier - uden filter vel at mærke. Claus har som barn og ung været udsat for mobning, fordi han gik til ridning. Derfor bruger han sin platform til at vise, at det at være dreng eller mand i ridesporten ikke er forbundet med noget skamfuldt. Vi taler også om bagsiden af medaljen ved at dele ud af sit liv og sin hverdag med hestene, og hvad man stiller op, når man modtager hadefulde beskeder.

Om Podcasten

Equicast er tilbage! Din vært, Laura Krebs, tager dig med på en rejse ind i hestens hjerte og undersøger velfærden hos vores rideheste.Episoderne er en blanding af engagerende samtaler med stærke stemmer i debatten, indsigt fra dygtige fagfolk og nærværende reportager direkte fra græsmarken. Vi dykker ned i de store spørgsmål, de svære dilemmaer og de inspirerende historier, der former vores forståelse af heste og deres trivsel. Lyt med, og vær en del af samtalen om, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for heste. Vil du støtte Equicast? Gå til www.patreon.com/Equicast.