#9: “Hvis heste kunne skrige, ville vi høre mange sørgelige lyde i rideshuset” - Om såkaldt problemadfærd hos heste med Anne Søndergaard

Lad os lave en lille test. Hvor mange af følgende ting har du oplevet?- At hesten stak af med dig på ryggen- At blive kastet af- At blive sparket eller trådt på- At blive bidt - At hesten skrabede på staldgangen- At hesten havde gjordkramper- At hesten ikke ville med ind fra foldDisse ting er mere fremtrædende hos nogle heste end hos andre. Det er heste med et adfærdsmønster, som går hen og bliver et problem i dagligdagen og som kan give selv den mest erfarne berider grå hår i hovedet. Det er heste, som er opgivet i systemet, som vurderes farlige og uridelige. For Anne Søndergaard fra Rock the Pony er det netop disse heste, der er hendes primære kundegruppe. For Anne handler det om at strippe hesten for tidligere historier (og al udstyr) og gøre det modsatte af, hvad omgivelserne forventer af hende. Hun rider nemlig helst i cordeo og lammeskindssadel på selv de mest uhåndterbare heste. Hør Annes inspirerende fortælling om at reetablere en god kontakt hest og menneske imellem og få hendes tips til at forbedre dit forhold til din hest derhjemme!

Om Podcasten

Equicast er tilbage! Din vært, Laura Krebs, tager dig med på en rejse ind i hestens hjerte og undersøger velfærden hos vores rideheste.Episoderne er en blanding af engagerende samtaler med stærke stemmer i debatten, indsigt fra dygtige fagfolk og nærværende reportager direkte fra græsmarken. Vi dykker ned i de store spørgsmål, de svære dilemmaer og de inspirerende historier, der former vores forståelse af heste og deres trivsel. Lyt med, og vær en del af samtalen om, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for heste. Vil du støtte Equicast? Gå til www.patreon.com/Equicast.