Emmas historie: Når tempoet er for højt, og kroppen siger fra

For fem år siden endte Emma på hospitalet med et angstanfald. Hun fik at vide, at hun havde en puls på 200, men at alt var normalt, og hun blev sendt hjem med beroligende medicin. Hvad man ikke kunne se var, at Emma i perioden op til havde været påvirket af hjertesorg og stresssymptomer. I dette afsnit fortæller Emma på 26 år om at være et antennebarn, at bevæge sig for hurtigt gennem livet, om ikke at lytte til sin krop og om det, det kan føre med sig. Har du som Emma oplevet tegn på stress ...

Om Podcasten

’Jeg er ikke den eneste’ er en podcast med samtaler om, hvordan det er at være ung og leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom – fortalt af unge selv. Er du ung, og har du prøvet at være udbrændt, ensom, følt dig presset eller lever du måske med psykisk sygdom? Så er du bestemt ikke den eneste. For flere og flere unge oplever mistrivsel og psykisk sygdom. I ’Jeg er ikke den eneste’ står 10 unge frem og fortæller deres personlige historie til vært, Rikke Collin, om, hvordan det er at leve med psykiske udfordringer som fx angst, ensomhed eller spiseforstyrrelse. Fælles for dem er, at de har følt sig alene med de svære ting. Derfor er det vigtigt, at vi tør tale højt med hinanden om det, der føles svært. Først når vi siger det højt, kan vi finde ud af, at vi ikke er alene. Fortalt og tilrettelagt af: Rikke CollinMusik af:Andreas Brink PedersenProduceret af:Psykiatrifonden og SIND UngdomMed støtte fra:TrygFonden