#12 Samtale med psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland om ufrivilligt barnløse, som bærer på et usynligt tab. Et usynligt barn.

“Et barn begynder at eksistere, i det øjeblik det er undfanget i tankerne.” Lyt med på min samtale med jordemoder og psykolog Anna-Katherine Højland og hør hende berette om den dybe respekt og forståelse hun har for permanent ufrivilligt barnløse. Hør hende fortælle om fertilitetsbehandlings-rejsen fra et psykologisk perspektiv og hør hende anerkende de store og komplekse udfordringer, der ligger i ikke at kunne blive forældre.  Anna-Katherine beretter, at smerten og fortvivlelsen ikke “kun” er at blive konfronteret med, at du nok aldrig får et barn. Det er også det, at du mister muligheden for at blive den forældre og familie, som du havde forestillet dig. Det er nogle udviklingspsykologiske muligheder og generationsskiftet du mister, samt det støttende netværk, der fer forbundet med forældreskabet. “De ufrivilligt barnløse har det lidt værre, end andre går og tror. De bærer på et udsynligt tab. Et usynligt barn.” Jeg spørger Anna-Katherine, hvad gør fertilitetsprocessen ved os - og hvad hun vil gøre, hvis hun stod med minister ansvar på området. Hendes svar handler bl.a. om noget så enkelt og simpelt som værdighed.  Anna-Kathrine har mange års erfaring med både mænd og kvinder i hendes praksis, som kliniskpsykolog og beretter gribende, hvad det har af konsekvenser og hvad der skal til når barnet ikke kommer. Hun fortæller også om dem, hvor barnet kommer, men hvor den forventede lykkefølelse og glæde ikke indfinder sig. For nogen er omvæltningen så stor, at moderskabet fortrydes.  Lyt med og lad dig inspirere af ord, som mental fødestue. Lyt til vigtigheden i at finde en anden vej, et andet liv, eller med jordemoder Anna-Katherines ord “føde en frugtbar tilværelse”, hvis barnet ikke kommer, som ventet.    

Om Podcasten

Vi er sat i verden for at forplante os. Hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller og måske dig?