#5 Samtale med selvstændig coach og facilitator, Lykke Rix, om blandt andet sorg og ensomhed samt konkrete redskaber til at tackle dem.

Nogen mennesker der krydser din vej, får stor betydning for dit videre liv. Lykke Rixer en af dem. Første gang jeg mødte Lykke, var reaktionen, at hun fyldte ekstremt meget, hvilket provokerede mig. Heldigvis dukkede en erfaring op i min bevidsthed, at det nok var mig selv, der ikke fyldte nok, hvorfor  jeg besluttede, at hun skulle være min læremester ned af den sti. Det skulle vise sig, at Lykke blev en læremester på mange andre stier her i livet, hvorfor jeg er glad og stolt over at kunne dele ud af hendes store viden og erfaringer indenfor personlig udvikling. Februar 2018 startede jeg på Lykke Rix's gruppecoach forløb 'Dit indre kompas'. Jeg fik blandt megen inspiration, redskaber til at bearbejde sorgen over ikke at være blevet mor. Forløbet er også årsag til, at jeg fandt min vej her i livet. I Oktober startede jeg egen virksomhed efter 20 år som lønmodtager - og med en sag jeg brænder for, nemlig at hjælpe permanent ufrivilligt barnløse. I denne episode taler vi om sorg, glæde, skam, ensomhed, mening og social isolation. Lykke fortæller om, hvorfor hun vælger grupper, som ramme for udvikling og byder ind med konkrete redskaber til at arbejde med sorg og ensomhed. Med håb om – at også denne samtale vil kunne inspirere til et meningsfuldt liv uden egne børn.

Om Podcasten

Vi er sat i verden for at forplante os. Hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller og måske dig?