2. afsnit. Træd et skridt tilbage - din nye forælderrolle

Ikke blot dit barn, men også du skal falde til ro i din nye rolle som efterskoleforælder. I dette afsnit dykker jeg ned i, hvad det vil sige. Den erfarne ungecoach, sundhedsplejerske og selv mor til tre efterskolebørn, Linda Rostrup, foreslår blandt andet, at du sætter lysten til at ”fikse” på pause, træder et skridt tilbage og lader andre voksne hjælpe dit barn. Og så er det altid en god ide at spørge sig selv: Er det dit behov som forælder, eller det er dit barns? Vært: Marianne Thøgersen, mor til tre, freelancejournalist og tekstforfatter i virksomheden Skrivegejst www.skrivegejst.dk Email: mariannethogersen@outlook.com Gæst: Linda Rostrup, ungecoach, sundhedsplejerske, indehaver af virksomheden Unges Trivsel www.unges-trivsel.com og mor til tre. Email: linda@unges-trivsel.comProduktion: Marianne Thøgersen Coverdesign: Aske Jørgensen www.pixlkraft.dk Musik: ”Kære linedanser” Melodi og tekst af Per Krøis Kjærsgaard. Pianist: Rasmus Skov Borring.

Om Podcasten

En podcastserie om det at være forælder til et barn på efterskole.”Man sender sit pubertetsbarn afsted med hormonerne hvirvlende rundt, men får et ungt menneske hjem.” Sådan sagde en mor, da hun fik sin søn hjem igen.Ingen tvivl om at der sker meget på sådan et år. I serien undersøger journalist og mor til en dreng på efterskole, Marianne Thøgersen, hvad en efterskole egentlig er for et sted.I samtale med gæster dykker hun ned i efterskolelivet fra forskellige sider. Alt sammen med udgangspunkt i at stå på sidelinjen, mens ens barn er i fuld gang med at løsrive sig. Og selvom ens barn er godt i gang med at frigøre sig, har forældrene stadig en rolle at spille. Velkommen til Et år på sidelinjen – om efterskoleliv for forældre. Bliv også medlem af vores Facebookgruppe, der hedder Om efterskoleliv – for forældre.