Scrolla ner för att komma till sidan

‘Et Livs Soundtrack' med Jan Sneum: "Jeg var ulidelig at være sammen med efter The Who"

Jan Sneum er dansk musikformidlings grand old man. Han har været overalt: Som redaktør på Politikens Rock Leksikon, som radiovært på DR, som fotograf og skribent. Der findes næppe en mere ukuelig ambassadør for rockmusikken end 73-årige Jan Sneum.



I dette første ud af to afsnit, som udkommer ekstraordinært mellem anden og tredje sæson af ‘Et Livs Soundtrack', fortæller Jan Sneum røverhistorier fra en tid før internettet, hvor man som musikelsker måtte gå langt for at få stillet sulten efter en ny plade, et møde, en cola eller bare et musikmagasin. 



Du kan også høre Jan Sneum fortælle om, hvor ulidelig han var at være sammen med, efter The Who kom frem, fordi han ikke kunne snakke om andet, og hør hvordan punkmusikkens indtog reddede hans interesse for og tro på musikken. Vi får selvfølgelig også lyttet til en stak unikke og fede plader med ditto perspektiver på musikken. 



The Shangri-Las – Leader of the Pack (1965)Cecil Taylor – Port Of Call (1961)The Who –  My Generation (Mono version)  (1965)Bob Dylan – I Shall Be Free (1963)The Up  – Just Like an Aborigine (1970)Legendary Stardust Cowboy – Paralyzed (1968)Pere Ubu – Modern Dance (1978)



Du kan lytte til anden del af ‘Et Livs Soundtrack' med Jan Sneum i næste uge.

Om Podcasten

Hvem er din yndlingsmusikers yndlingsmusiker? Hvad lyttede de til som små? Eller da de skrev det der hit? I hvert afsnit af Et Livs Soundtrack lærer vært Jacob Bogh en ny musiker at kende gennem de sange, der har formet dem.