‘Et Livs Soundtrack' med Per Vers: “Så snart man laver ordspil, så kortslutter man folks hjerner”

Rapperen, lyrikeren, freestyleren, poeten, Per Vers, Per-vers, eller bare Per V, alt efter hvilken sammenhæng han befinder sig i, er ugens gæst i ’Et Livs Soundtrack’. Her fortæller den ordlegende kunstner om at søge tilflugt fra det melankolske i musikken, sin passion for at rappe på dansk, og hvilke kunstnere der har inspireret ham undervejs i sin efterhånden lange karriere. Og så er det det med navnet:



“Nogle gange er det svært, selv for min egen tourmanager at sige ‘Per Vers'. Det bliver til ‘Pervers'”, fortæller han.  



Hans egen musikkarriere startede i det små som 13-årig i den sønderjyske by Gram, der var blottet for spillesteder og hiphopmiljø. Per Vers måtte derfor ty til, hvad der var tilgængeligt, og hans første perfomance blev til skolefesten med hans musiklærer på trommer. Sidenhen er det blevet til mange flere koncerter og samarbejder med forskellige musikgenrer, altid med ordene som det bærende element. 



Tracklist:



Per Vers – Black PowerNiels Hausgaard – I Fornuftens LandSplash – I Need RythmLimahl – Never Ending StoryPublic Enemy – Burn Hollywood BurnBig Daddy Kane – Long Live the KaneDJ Shadow – Midnight In A Perfect WorldSlayer – Skeletons of SocietyKraftwerk – Computer Love 2009 RemasterFrankie Paul – KushumpengDan Turéll – For Meget, MandAutofant – Heaven is Above MePer Vers – Blærede Linjer

Om Podcasten

Hvem er din yndlingsmusikers yndlingsmusiker? Hvad lyttede de til som små? Eller da de skrev det der hit? I hvert afsnit af Et Livs Soundtrack lærer vært Jacob Bogh en ny musiker at kende gennem de sange, der har formet dem.