1 | Velkommen til min regnbuefamilie

I denne første episode fortæller jeg lidt om, hvad du kan forvente at høre i resten af podcasten. Men for nu at være ærlig - jeg ved det lige så lidt som dig. For det her er en skæbnehistorie, der folder sig ud, mens den fortælles. Og jeg håber, du vil lytte med.

Om Podcasten

Hvad gør jeg, når manden i mit liv ikke vil have flere børn, og æggeuret er faretruende tæt på at ringe, selvom jeg kun lige er fyldt 30? Jeg bliver solomor. Og han bliver bonusfar. Jeg podcaster mig igennem de svære beslutninger, store følelser og heldigvis mange glæder. Foreløbig direkte fra fertilitetsbehandlingen - og siden forhåbentlig fra graviditet og livet som solomor og soloselvstændig. Jeg søger også råd og vejledning hos eksperter og kvinder, der har gået vejen før mig.