23 I Signe Nordstrand - når andre har holdninger til vores livsvalg

Signe Norstrand er det, hun kalder selvvalgt single. Hun er nødt till at kalde det noget, for elles har folk svært ved at forstå det. Det har de nu alligevel. Hvorfor bor du alene? Hvorfor vil du ikke have en mand? Er du kræsen? Er du blevet såret?I denne episode handler det ikke kun om børn og fertilitet. Det handler også om, hvordan det er at leve et liv, som andre har stærke holdninger til. Men det handler også lidt om børn. For vi har begge to haft tanken: Burde jeg få mere end ét barn? Og vi er begge blevet mødt med holdninger til, at man ikke kan være bekendt at nøjes med et enkelt barn. Her taler vi om, hvordan det føles, hvordan man forholder sig, om at sige fra og om stadig at øve sig i at sige fra, når andre mennesker blander sig.

Om Podcasten

Hvad gør jeg, når manden i mit liv ikke vil have flere børn, og æggeuret er faretruende tæt på at ringe, selvom jeg kun lige er fyldt 30? Jeg bliver solomor. Og han bliver bonusfar. Jeg podcaster mig igennem de svære beslutninger, store følelser og heldigvis mange glæder. Foreløbig direkte fra fertilitetsbehandlingen - og siden forhåbentlig fra graviditet og livet som solomor og soloselvstændig. Jeg søger også råd og vejledning hos eksperter og kvinder, der har gået vejen før mig.