27 I Drømmeforsker Michael Rohde: Hvad betyder gravides drømme?

I denne episode har jeg drømmeforsker Michael Rohde med i studiet. Han har skrevet en hel bog om gravides drømme, hvad de betyder, og hvad vi kan bruge dem til. Drømme er nemlig meget mere end fri fantasi og sjove eller uhyggelige historier. Drømmene kan guide os og bruges til selvudvikling, afklaring og vigtige samtaler. I episoden har jeg et par af mine egne gravid-drømme med, som jeg analyserer sammen med Michael Rohde. Du kan læse mere om bogen her: Når gravide drømmer - Forstå dine drømme og find ro i graviditeten:https://www.saxo.com/dk/naar-gravide-droemmer_michael-rohde_haeftet_9788797191224

Om Podcasten

Hvad gør jeg, når manden i mit liv ikke vil have flere børn, og æggeuret er faretruende tæt på at ringe, selvom jeg kun lige er fyldt 30? Jeg bliver solomor. Og han bliver bonusfar. Jeg podcaster mig igennem de svære beslutninger, store følelser og heldigvis mange glæder. Foreløbig direkte fra fertilitetsbehandlingen - og siden forhåbentlig fra graviditet og livet som solomor og soloselvstændig. Jeg søger også råd og vejledning hos eksperter og kvinder, der har gået vejen før mig.