Rusmidler i familier og på tværs af generationer 

Hvordan er det at være forældre til et barn, der er blevet afhængigt af rusmidler? Og hvordan er det at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre er afhængige? Rusmidler i familier og på tværs af generationer giver gennem otte bidrag en dybtgående indsigt i, hvordan rusmidler præger de berørte familier gennem hele livet. Bogen undersøger, hvordan rusmidler er med til at forme relationerne fra de første faser af forældreskabet til alderdommens refleksioner og tab.  Medvirkende: Kirsten Søndergaard Frederiksen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Om Podcasten

Vær med på en lytter, når forfattere fra Aarhus Universitetsforlag udlægger teksten fra deres netop udgivne bøger. Ny viden vil helt sikkert runge i dit hoved, længe efter at du har trykket stop, men det er blot tegn på, at du er blevet klogere. Og hvem ved – måske får du lyst til at læse en bog, der giver genlyd. God lytning! Produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag