Hvordan håndterer vi vores forskelligheder konstruktivt?

I dette afsnit møder vi igen Mie og Mikkel for at høre, hvordan det går med at implementere nogle af de ting, Morten talte med dem om i sidste episode. Vi tager et spadestik dybere ind i deres forældreskab og taler blandt andet om, hvordan de kan håndtere deres forskelligheder mest konstruktivt. Og ikke mindst om hvordan man lærer at knuselske mandage!

Om Podcasten

Velkommen til Familiepsykologi. En podcast om alle de væsentlige forbindelser i familien. For der er mange forbindelser, som skal plejes, hvis man vil sikre trivsel i hele familien: Forældrenes forbindelse til deres børn, forældrenes forbindelse til hinanden, forbindelsen søskende imellem og hvert enkelt medlem af familiens forbindelse til sig selv.

I denne podcast vil psykolog og parterapeut Frej Prahl i samarbejde med psykolog med speciale i børn og familier Morten Prahl forsøge at pege på nogle af kærlighedens vildveje i familien og vise, hvordan vi kan finde vejen tilbage til hinanden. Og os selv.

Mix og klip af Monique. Musik af Andreas Arnfred