Klubhuset #15: Jacob Lauesen, Brian Månsson og Jess Thorup

Klubhuset har besøg af direktør Jacob Lauesen, Venue Director Brian Månsson samt cheftræner Jess Thorup, som besvarer en række gode spørgsmål, som vores fans har indsendt. På det sportslige område fortæller Thorup blandt andet om forberedelserne til søndagens sæsonpremiere, og hvordan han og trænerstaben ser frem mod et særdeles travlt efterår med masser af kampe i ind- og udland. Du kan også høre nærmere om ambitionen om at hæve totaloplevelsen i Parken, der blandt andet omfatter hjemtagelsen af Food & Beverage og rengøring samt nye partnerskaber som f.eks. den seneste nyhed om Gasoline Grill.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!