Løvetimens 25 års fødselsdag

I dag er det præcis 25 år siden, at Løvetimen sendte FCK-radio for første gang på 102,9 FM. I den anledning taler podcastvært Torkil Fosdal med en af Løvetimens grundlæggere, Steen O.G. om, hvordan Løvetimen opstod og udviklede sig. Steen O.G. strør også om sig med radio-anekdoter og skarpe betragtninger på, hvordan Løvetimen udviklede sig gennem årene, og hvordan den ville have klaret sig i nutidens mediebillede.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!