#6: PÅ REJSE MED FOLKETINGET - luksus eller viden?

I dette afsnit taler Louise Brown (LA) og Jeppe Søe (M) om at tage på udvalgsrejser med folketinget. Pressen beskriver det som de rene badeferier, men virkeligheden er en ganske anden. At indsamle viden er væsentligt for at kunne handle i et udvalg. Jeppe Søe fortæller om både rejsen til sydafrika med præsidiet og en nylig tur til Ukraine med udenrigspolitisk nævn, og sikkerheden når man besøger et land, hvor luftalarmer er dagligdag.

Om Podcasten

“F*CK! Jeg er folkevalgt” - Brown & Søe, indsat bag de tykke mure. En podcast der handler om politik, bag facaden. Jeppe Søe (M) og Louise Brown (LA) er begge nyvalgte i Folketinget. På borgen er de modstandere i debatter, som regering og opposition. Men bag kampene er vokset et stærkt venskab, hvor de sætter fælles ord på livet som folkevalgte. Pressen, bekymringerne, ensomheden, kampene, skuespillet og alt det ægte, de færreste forbinder med et liv i politik. “F*ck jeg er folkevalgt” er en podcast om følelser, forundring og den virkelighed der møder dig, når du pludselig er indsat som folkevalgt bag borgens tykke mure.