#8: Konger, dronninger og nye legekammerater

Louise Brown og Jeppe Søe taler videre om at være folkevalgt. Ikke såååå meget om politik, men mere om alt det bagved der er svært, sjovt, skævt eller direkte ubehageligt at leve i. I denne udgave fortæller de to nyvalgte om at være midtpunkter i et tronskifte, om at neje og bukke og fælde en tåre. Og så taler vi om at få en ny ind i gruppen, da Pernille Vermund jo er kommet med i Liberal Alliance. Husk at hvis du har spørgsmål eller forslag til gæster eller emner, så hører Louise Brown (Liberal Alliance) og Jeppe Søe (Moderaterne) gerne fra dig på jeppe.soe@ft.dk

Om Podcasten

“F*CK! Jeg er folkevalgt” - Brown & Søe, indsat bag de tykke mure. En podcast der handler om politik, bag facaden. Jeppe Søe (M) og Louise Brown (LA) er begge nyvalgte i Folketinget. På borgen er de modstandere i debatter, som regering og opposition. Men bag kampene er vokset et stærkt venskab, hvor de sætter fælles ord på livet som folkevalgte. Pressen, bekymringerne, ensomheden, kampene, skuespillet og alt det ægte, de færreste forbinder med et liv i politik. “F*ck jeg er folkevalgt” er en podcast om følelser, forundring og den virkelighed der møder dig, når du pludselig er indsat som folkevalgt bag borgens tykke mure.