3. Vi er superheltinder

"Jeg elsker at føde!" Szhirley er sangerinde, skuespiller, smykkedesigner og har født to børn. Og hun elsker simpelthen at føde. Efter hendes sidste fødsel kom sorgen over, at hun aldrig skulle det igen fordi: man får sit eget hjemmelavede menneske samt en ubeskrivelig følelse, der varer ved og ved. Hun vil gerne inspirere kvinder til at glæde sig til at føde, men er også meget opmærksom på, at der er ikke noget rigtigt eller forkert, men at det handler om at både mor og barn kommer godt igennem en fødsel, uanset hvordan det foregår. 

Om Podcasten

Vi er født til at føde! Alligevel er der rigtig mange, der frygter fødslen. Det gør journalist Louise Liv Sømoe. Hun er gravid, men ser ikke frem til at presse sin kommende lille søn ud af sin krop. I podcasten "Født til det" vil Louise insistere på at ryste alle de grumme fødselsberetninger af sig og begynde at glæde sig til fødslen af sit første barn. Gennem samtaler med forskellige kvindelige fagpersoner vil hun søge en masse ny viden om sin krop, men også få inspirerende og positive fødselsberetninger fra andre kvinder, som har født. Håbet er, at både hun og dig der lytter med vil skifte frygten ud med en power og tro på egen krop, som er skabt til det, ja faktisk født til det. Velkommen til din og Louises fødselsforberedelse! Vært: Louise Sømoe Musik: Joshua Lindemann