7. Gode fødsler kan ændre verden

“Der er mange grunde til, det er vigtigt at tale om fødsler. I dag ved vi, at tiden inde i maven og vejen ud til verden betyder enormt meget for, hvordan vi senere møder modstand i livet og tackler udfordringer”. Anne ruby er hjemmefødselsjordemoder og har født tre børn. Hun forlod livet som hospitalsjordemoder allerede efter 3 år i faget og har siden 2007 været privatpraktiserende hjemmefødselsjordemoder. Hun elsker fødsler og mener, at gode fødsler kan ændre verden. Hun fortæller her, hvorfor hun elsker hjemmefødsler og hvad man kan gøre for at tage alt det bedste fra den verden med på hospitalet, hvor størstedelen stadig vælger at føde.  Og så giver hun dig og Louise de sidste gode råd med på vejen inden fødslen.   

Om Podcasten

Vi er født til at føde! Alligevel er der rigtig mange, der frygter fødslen. Det gør journalist Louise Liv Sømoe. Hun er gravid, men ser ikke frem til at presse sin kommende lille søn ud af sin krop. I podcasten "Født til det" vil Louise insistere på at ryste alle de grumme fødselsberetninger af sig og begynde at glæde sig til fødslen af sit første barn. Gennem samtaler med forskellige kvindelige fagpersoner vil hun søge en masse ny viden om sin krop, men også få inspirerende og positive fødselsberetninger fra andre kvinder, som har født. Håbet er, at både hun og dig der lytter med vil skifte frygten ud med en power og tro på egen krop, som er skabt til det, ja faktisk født til det. Velkommen til din og Louises fødselsforberedelse! Vært: Louise Sømoe Musik: Joshua Lindemann