Kvinder i patruljen

Anika Tronier har været 11 år i politiet og været i Forsvaret af flere omgange, hvor hun har været udsendt i Afghanistan. Hun har nu trænet de 18 kvinder, der er med i DR-programmet Slædepatruljen. Hun vil ændre det narrativ, der er omkring, at kvinder skal være som mænd for at blive accepteret i mandsdominerede felter. Og hun vil vise både mænd og kvinder, at hvis vi alle tør vise mere af os selv, så bliver vi dygtigere, fordi vi bliver mentalt stærkere - også i miljøer, hvor vi tror, det handler om at være fysisk stærk.

Om Podcasten

Hver uge dykker podcasten femina update ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Vi fortæller om de vigtigste agendaer, opsigtsvækkende fænomener og mest fascinerende personer set gennem vores øjne. Der kommer et nyt afsnit hver torsdag.