#8 Chucky: Child's Play

Velkommen tilbage til anden sæson af Filmgys! Vi har glædet os som små børn til at give jer endnu flere anmeldelser af gyserfilm og forhåbentlig et par grin med på vejen. Vi lægger ud med en nyindspilning af Child's Play, der tager Chucky med ind i det 21. århundrede. Ny teknologi har nemlig åbnet op for en helt ny version af den dødbringende og uhyggelige dukke fra 1988... og den giver ham endnu flere kræfter og magt over elektroniske apparater, som han gør flittigt brug af i sin dødbringende leg for at beskytte sin bedste ven og ejer, drengen Andy, fra hans kat, familie, naboer og alle andre, der kunne komme i vejen for hans glæde og ikke mindst deres "venskab".

Om Podcasten

Vi elsker gyserfilm. Derfor tager vi en ny gyserfilm op hver måned, og putter den under vores skarpe gyser-lup. Hvordan var plottet, karaktererne, effekterne? Og vigtigst af alt hvordan var GYSERFAKTOREN. Vi ser, snakker om og anmelder gyserfilm. Gyserfan eller ej - lyt med!