Cinemajour 12 (Arrival, Min far Toni Erdmann, Allied, Undercover, Bad Santa 2, Udyret og hans lærling)

Casper Christensen, Niels Paridon og Mrs. DeMille Astrup sidder bænket i Studie 5 til et par timer i selskab med tidens nyeste film. De anmelder Allied, Undercover, Bad Santa 2 og Udyret og hans lærling.

Brian Iskov gæster også Hjørnet til vores vel nok første omgang filmnyheder uden filmnyheder, og så anmelder han en af øjeblikkets mest anmelderroste film, Min far Toni Erdmann.

Der er dog især én film, der fylder meget i denne episode af Cinemajour, og det er Denis Villeneuves sci-fi-film Arrival. Der er længe mellem de film, der ankommer til landet med så meget buzz som denne, så det skal blive spændende at se, om Hjørnet hopper med på hype-toget.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen,

Casper, Mille og Niels

Om Podcasten

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!