Er det dokumentarfilmens natur at forbedre sit emne?

Kunstværket ’Fredsskulptur 1995’ blev udsat for massive protester, da skaberen Elle-Mie Ejdrup Hansen præsenterede det i 1995. Sjældent, måske aldrig, har et stykke dansk kunst skabt så voldsomme følelser. Især gamle modstandsfolk var vrede. Siden forsvandt ’Fredsskulptur 1995’ ned i den store glemmebog, lige indtil instruktøren Alexander Lind hev det op igen her i 2023, hvor det er virkelig svært at forstå hvorfor nogen kunne true Ejdrup Hansen med at slå hendes familie ihjel. Dokumentaren ’Lyset – Laser-shitstormen der ramte Danmark’ gør nemlig det, dokumentarfilm om glemte værker og begivenheder ofte gør: renser, fokuserer og forbedrer deres emne. Måske er det simpelthen en del af dokumentarfilmen væsen?

Om Podcasten

Filminstituttets podcast om aktuelle danske film, filmkultur og dansk film gennem tiden. Per Juul Carlsen rækker en mikrofon ud i verden og undersøger tendenser og tanker, der bevæger sig gennem filmdanmark.