#19: At være stuck med kærligheden

Kærligheden har gennem tiden været genstand for en lang række hyldest-erklæringer i både film, litteratur og filosofi. Den filosofiske retning affektteori har imidlertid ikke meget tilovers for Store Fortællinger om følelsernes væsen, hvor spørgsmålet f.eks. går på, hvad kærligheden er, og hvordan man finder den. I stedet zoomer affektteoretikerne ind på følelsernes gøren, deres performativitet, hvilket giver mulighed for at se potentialer i følelser, som vi normalt anser som negative, eksempelvis skammen, og måske være mere kritiske overfor kærligheden som et ubetinget gode. I anden del af vores programrække om køn, seksualitet og kærlighed fortæller lektor Mons Bissenbakker om kærlighedens, skammens og begærets gøren hos tænkere såsom Sara Ahmed og Judith Butler, og om hvorfor kærlighedserklæringer ikke er så uskyldige, som de ofte giver sig ud for at være.

Om Podcasten

Filosofikum er en podcast om filosofiens store (og små) spørgsmål. Produceres af Rosa Skytt Burr og Katrine Høghøj.