Bundlinjen #298: »Canadierne må grine en vis legemsdel i laser over prisen på lufthavnen«

Har staten købt Københavns Lufthavne til en gigantisk overpris? Det spørgsmål stiller alle sig selv efter denne uges megahandel, hvor finansminister Nicolai Wammen hev 32 mia. kr. op af statskassen og sikrede sig fuld kontrol over lufthavnen.  Konkret køber den danske stat næsten 60 pct. af lufthavnens aktier fra ATP og den canadiske pensionskasse OTPP, og dermed kommer staten til at eje næsten 99 pct. af lufthavnens aktier. Men prisen vækker opsigt. For beløbet er usædvanligt højt, lyder vurderingen fra flere eksperter. Hvad siger Bundlinjens panel til den historiske handel? I studiet: Jens Klarskov, seniorrådgiver i Rud Pedersen  Gitte Lillelund Bech, public affairs-rådgiver og tidligere forsvarsminister for Venstre. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans. Produceret af: Kasper Søegaard, podcastredaktør på Finans.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.