Karriereklubben #11: En kæmpe brøler på jobbet - hvad gør jeg?

Forestil dig, at du har lavet en kæmpe brøler på jobbet. En rigtig fejl. Sådan en, der har kostet både kunder og penge. Hvordan rejser man sig igen og vigtigst af alt: hvordan genvinder man tilliden fra sine kollegaer? Det dilemma står Sarah i. Hun føler, at blikkene på kontoret har ændret sig siden fejlen, og hun ved ikke, hvordan hun skal komme tilbage på sporet. Det forsøger panelet i Karriereklubben at hjælpe hende med i denne uge. I studiet har vi: Charmaine Eriksen, ledelsesrådgiver og stifter af podcasten Hverdagsledelse Brian Greve, CEO hos Hunkemöller Patricia Plesner, CEO i Plugin Heat Club Vi tager også fat på to andre dilemmaer: Hvordan får Lasse et “rigtigt” job efter mange år som freelancer? Og: Skal Daniel skjule sin iværksætterbaggrund, når han søger job i corporate-verdenen, eller kan han bruge det som en fordel? Caroline Rossmeisl, vært Kasper Søegaard, PodcastredaktørSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.