Perspektiv: Hvem skal levere post efter PostNord?
Efter 400 år med postomdeling til danskerne og deres virksomheder i selv de yderste dele af Danmark er det slut. PostNord annoncerede torsdag, at posten ikke længere kommer ud med deres hjælp fra nytår. Dermed er det op til markedskræfterne at sikre, der stadig leveres breve til hele kongeriget. Hør med i denne Finans Perspektiv, og få blandt andet svar på, om alle danskere kan forvente at få post i fremtiden, hvem der evt. vil overtage postomdelingen, og hvad den benhårde konkurrence betyder for PostNords fremtid, når man kun vil leverer pakker. Og skal et pakkefirma i øvrigt være delvist ejet af staten, når det ikke længere er forpligtet til at levere breve? Gæst: Kresten Andersen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.