Manualen til et rigtigt Nørager-bryllup

For snart 10 år siden blev Kasper og jeg gift i “salen”, som de kalder forsamlingshuset i Nørager, hvor Kasper er fra. Hele Kaspers familie har holdt deres bryllup der, og det er som om, der følger en manual med: Man synger “I en lille båd” og “Kald det kærlighed” stående på en stol – helst inden forretten er spist. Den første grønne Breezer skal bundes, og det er helt normalt at vælge Breezer frem for vin til maden. Man skråler med på klassikerne, mens man vugger i takt med kartoffel i munden og gaflen i hånden under det meste af brylluppet. Vi taler om fester i Nørager, om traditioner og det kulturchok, det kan være for en førstegangs-festgæst i den lille by på Djursland. For ja, det er lige så sjovt og kaotisk, som det lyder.

Om Podcasten

Man siger at det er så yndigt at følges ad, men det er heldigvis også alt muligt andet. I denne podcast inviterer Stephanie og Kasper Fisker helt ind i deres liv gennem ærlige samtaler om det, der rører sig - med alt hvad det indebærer af glæde, bekymringer, store og små begivenheder i den lille familie. Stephanie og Kasper fisker i deres egen sø og giver et åbent indblik i deres hverdag og vi lover det ikke bliver kedeligt. Vi håber at du kan finde inspiration eller et godt grin ved at lytte med. Velkommen indenfor. Nye episoder hver anden torsdag i ulige uger. Følg podcasten her i appen og få besked når der er nye episoder. Bag podcasten står Stephanie & Kasper Fisker der er gift og har tre børn. Kasper er tidligere professionel fodboldspiller og Stephanie er influencer og podcaster og står også bag podcasten Anden til venstre, som du også finder her på Podimo. Værter: Stephanie Fisker & Kasper Fisker Redaktør: Vera Jabcke Musik: Peter Sejersbøl Cover artwork: Oliver Høeg-Jensen Instagram: @Stephaniefisker @Kasperfisker8