Ep. 34 – Newfoundlands torsk + Canadiske rejer + Østerhjulet drejer igen
I November-udgaven af Fiskerikajen Update skal vi høre en masse om Newfoundlands torskebestande gennem tiderne – og deres direkte indflydelse på den lokale økonomi og kultur. Bagefter hører vi fra den rejsende Onkel Hjalte, der har været en tur over dammen for at se på rejer i Canada, altså kun et (langt) stenkast fra Newfoundland. Vi skal også snakke med den kyndige Simon Marcussen fra Dansk Tang om tang som ingrediens og komponent i fødevarer, og tang i det hele taget. Og så skal vi til det igen, Østershjulet skifter østers en måned før. Hvorfor? Og hvor skal vi nu hen? Og så er der som altiden masse nyt om sæsonen under overfladen. Episoden er forfattet og speaket af Jesper Redecker Hansen. Hele dynen er produceret af Lars Hartmann for Effektlyd.