Epiode 18 - Nu med endnu flere spændende gæster + En ny vision for fremtidens kystfiskeri + Østershjulet peger imod Legris.

Vi vrider og drejer jævnligt på podcast-formatet for at gøre det både endnu mere informativt og mere underholdende. Og én af de ting, som er begge dele, er samtaler med fantastisk kloge mennesker. Mennesker som f.eks. Joachim Hjerl fra Havhøst, som Jesper taler med om regenerative fødevarer i havet og om Havhøsts vinkel på dét. Og mennesker som Claus Marcussen fra Dansk Tang, som ved afsindigt meget om tang – og som meget gerne vil dele ud af sin viden gennem Dansk Tangs Tangsafari-arrangementer i sommerferien. Dét taler Jesper med Claus om i episoden. Og ikke mindst mennesker som Victor Monchamp, Fiskerikajens østersambassadør, som Jesper tager en lang snak med om deres fælles kærlighed til østersen i alle dens mange spændende afskygninger, herunder Østershjulets seneste sommerindspil, Legris Summer Edition – eller som Victor siger det "Edition d'ete"! Læs mere om Havhøsts podcast "Alt godt for havet" her: https://www.havhøst.dk/alt-godt-for-havet-podcast/ Sign-up til vores nyhedsbrev her: ⁠⁠⁠https://mailchi.mp/fiskerikajen/newsletter⁠⁠⁠ Episoden er forfattet og speaket af Jesper Redecker Hansen. Hele dynen er produceret af Lars Hartmann for Effektlyd. God lyttelyst.

Om Podcasten

Fiskerikajen Update er Fiskerikajens audioformat, hvor I kan holde jer opdaterede om, hvad der rører sig hos vores partnere, ude på havene – og hos os på Fiskerikajen.