#267 Grappling 2020 - Fra Middelfart til Cali

Kasper Rohde Larsen var egentlig bare en knægt fra Middelfart, der blev brugt som kluddedukke af sin 8 år ældre bror, der trænede noget brydekampsport, og nu er han en af Europas bedste submission grapplere og lever og ånder grappling, BJJ og brydning.

Lyt med og hør historien om en knægt på 17 år, der kun kan World of Warcraft engelsk (lol, wot, fuck og russiske bandeord), der booker en træningslejr i USA for professionelle MMA udøvere, hvor han får tæv af granvoksne mænd på steroider dagen lang og hvordan det førte ham til Californien hvor han kom på fornavn med de store kanoner indenfor grappling.

Om Podcasten

Fitness M/K er Danmarks første og største podcast om sports, fitness og træning. Den startede som podcast hos det nu hedengangne Radio24syv, men Fitness M/K lever videre som uafhængig podcast. Følg med PhD Anders Nedergaard aka Dr. Muskel ind i træningens verden, hvor vi snakker sportsvidenskab, bodybuilding, fitness, ernæring, sportsernæring og underlige sportsgrene. Kroppen og alle de ting vi gør ved den for at gøre den større, mindre, hurtigere, vildere farligere har altid fascineret mennesket og nu mere end nogensinde. Tag lidt fitness i ørerne og lyt med.