Kamilla Krattet – Når byturen ender i ambulancen

Hvordan ser nattelivet ud fra en ambulanceredders perspektiv? Kamilla Krattet fortæller om sine oplevelser og tanker efter flere år i det københavnske natteliv, hvor hun har kørt ambulance. Hun introducerer også ”toilettesten” som en metode til at tjekke ind med dig selv, når du fester, for at undgå at drikke så meget, at du mister dig selv. I afsnittet svarer Kamilla også på spørgsmål sammen med Isabella Øllgaard, der er rådgiver på Alkolinjen. Vært Signe Amtoft står i spidsen for podcasten Flaskepost med virkelige dilemmaer sendt til Alkolinjen UNG, hvor du også kan stille dit spørgsmål til brevkassen. Podcasten er produceret af Heartbeats. 

Om Podcasten

En podcast som hjælper unge med deres dilemmaer om alkohol. For hvad skal du egentlig gøre, hvis du føler dig presset til at drikke? Får blackouts? Eller har en forælder eller venner, som drikker lidt for meget? Vært Kathrine Abrahamsen får sammen med rådgiver på Alkolinjen Isabella Øllgaard besøg af en ny gæst i hvert afsnit. Gæsten fortæller om deres forhold til alkohol og hjælper med at besvare virkelige brevkassespørgsmål fra Alkolinjen UNG. Går du med bekymringer eller spørgsmål om alkohol? Så er du ikke alene. Ring 80 200 500 eller gå ind på Alkolinjen.dk/ung. Her kan du chatte eller skrive dit eget brevkassespørgsmål anonymt. Podcasten er produceret af Heartbeats.