Mads Madsen – Jeg blev en anden, når jeg var fuld

Mads Madsen følte, at han havde en ond tvillingebror, når han drak sig fuld. Han ændrede adfærd og blev mere grænsesøgende. En side af sig selv, som gav ham moralske tømmermænd om søndagen. I gymnasiet fik han indtryk af, at man var sej, hvis man drak meget alkohol. Derfor stillede han ikke spørgsmålstegn ved sit eget alkoholforbrug og oplevelserne, der fulgte med.Vært Kathrine Abrahamsen står i spidsen for podcasten Flaskepost med virkelige dilemmaer sendt til Alkolinjen UNG. Derfor er rådgiver Isabella Øllgaard også i studiet og bidrager med sin viden om unge og alkohol.Du kan også stille spørgsmål til brevkassen eller chatte med en rådgiver på Alkolinjen UNGs hjemmeside. Podcasten er produceret af Heartbeats.

Om Podcasten

En podcast som hjælper unge med deres dilemmaer om alkohol. For hvad skal du egentlig gøre, hvis du føler dig presset til at drikke? Får blackouts? Eller har en forælder eller venner, som drikker lidt for meget? Vært Kathrine Abrahamsen får sammen med rådgiver på Alkolinjen Isabella Øllgaard besøg af en ny gæst i hvert afsnit. Gæsten fortæller om deres forhold til alkohol og hjælper med at besvare virkelige brevkassespørgsmål fra Alkolinjen UNG. Går du med bekymringer eller spørgsmål om alkohol? Så er du ikke alene. Ring 80 200 500 eller gå ind på Alkolinjen.dk/ung. Her kan du chatte eller skrive dit eget brevkassespørgsmål anonymt. Podcasten er produceret af Heartbeats.