Ørsteds skæbne, K-pop og interview med Coloplast-direktør

Ørsted skal nu på jagt efter 60 milliarder kroner. Nogle af dem kommer fra norske Equinor, der allerede ejer 10 procent af Ørsted. Men skal de eje mere ude i fremtiden? Skal danske Ørsted og norske Equinor måske fusionere? Vi tager temperaturen på det skæbneefterår, som Ørsted ser ind i. Vi skal også et smut til Kina med Danfoss. Der har været fuld smæk på åbningsceremoni af ny fabrik - vi tager med. (Og så tager vi også et lille sidespring til K-poppens verden). Til sidst ringer vi til den midlertidige direktør for Coloplast Lars Rasmussen. Vi skal høre om den nye strategi - men også hvornår vi kan forvente en ny direktør? Eller om Lars bare tager den selv? Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank og Lars Rasmussen, midlertidig direktør hos Coloplast.

Om Podcasten

DR's podcast om de vigtigste danske virksomheder. Hver uge går Sorte tal bagom opkøb, økonomiske sværdslag, roterende svingdøre og de store danske virksomheders jagt på sorte tal. Sammen med fast gæst erhvervsjournalist og rådgiver Sune Aagaard, kommer vært Ulrik Rosenkvist tæt på toppen af dansk business - og hvad deres op- og nedture betyder for Danmark. Hør flere afsnit i DR Lyd