Sara Lygum

Sara Lygum har trænet sin intuition. Hun bruger den, når hun løber en tur eller handler i supermarkedet, men også til de større beslutninger – som da hun sagde sit job op som ejendomsmægler. I dag er hun vært i tv-programmet ’Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, hvor hun bruger intuitionen til at hjælpe andre med at finde det helt rigtige hjem. Det taler hun om i denne episode af ’Følg Tegnene’ med vært Camilla Kjems. Og så taler de om at manifestere og huske at takke for, hvad der skal til at ske. Det har Sara Lygum nemlig selv prøvet, da hun mødte en person, der skulle få stor betydning i hendes liv… Vært: Camilla KjemsProduktion og klip: Emilie Westh WoldRedaktør: Cecilie Wortziger

Om Podcasten

Podcasten er sponsoreret af Klub Psykologi. Intuition er vores allesammens superkraft - og du behøver ikke være clairvoyant for at kunne lytte til din intuitions klare stemme eller for at se tegnene. Derfor taler vært Camilla Kjems i denne podcast med sine gæster om, hvordan de træffer vigtige valg i deres liv. Hvilket sprog taler deres intuition, og hvordan viser hverdagens mirakler sig for dem? Lyt med og bliv inspireret til hvordan du selv kan blive bedre til at træffe de rette livsvalg.