Daisy Løvendahl: Om sex, lær at sige hvad der tænder dig

"Når kvinder lærer at sætte deres grænser, åbner de op for deres lyster..." Daisy Løvendahl er Sexolog og Parterapeut, hun har oplevet at kvinder kan have svært ved at udtrykke sig om hvad de rent faktisk tænder på seksuelt og sige nej tak til det der slet ikke føles godt. Vi taler om lyst, nydelse, de 6 erotiske typer, sexlyst i overgangsalderen og meget mere.

Om Podcasten

Podcast om små og store ting i livet. Følelser, begreber og tendenser som Karina møder på sin vej og er nysgerrighed på at vide mere om. Livet er som bekendt ikke et glansbillede, men fuld af læring og knubs på vejen. Selv er Karina blevet kaldt en Følsom Tonser da hun var ung, fordi hun har levet for fuld skrue med en tro på at det nok skulle gå, det har givet hende nogle fantastiske oplevelser, men også nogle hak i tuden på vejen. Hun er meget interesseret i hvorfor vi reagerer som vi gør, vores relationer med hinanden, og hvad vi måske kan forbedre og hvad der ikke kan gås på kompromis med.