Angel Kirkegaard, del 1: Om udlandseventyr, at arbejde remote og om at genopfinde familielivet med børn i Barcelona

Hvordan tager man springet og flytter med børn til udlandet? Hvordan tager man hul på planlægningen, og hvordan forbereder man sig selv og sine børn på et ukendt eventyr? I dette første af to afsnit fortæller Angel Kirkegaard hvordan hun og kæresten Emil, grebet af udrejse- og eventyrlyst, for tre år siden flyttede med parrets to børn til Spanien for at prøve livet som børnefamilie af på en helt ny måde. Familien udskiftede hus i København NV med lejlighed i Barcelona og leverpostej med...

Om Podcasten

Flyttedrømme er en podcast om at finde hjem. Om at finde vej i drømme og behov, når boligmarkedet er svært, økonomien skal gå op, og når drømmen peger dig i flere retninger. I podcasten fortæller mine gæster, hvad de har gjort for at finde det hjem, der føles helt rigtigt for dem. Hvad drømte de om? Har virkeligheden levet op til drømmen? Hvad har de måttet give afkald på, og hvad får de til gengæld ved at bo, hvor de bor? Jeg håber, at podcasten vil gøre mig lidt klogere på mine egne flyttedrømme. Og at du, som lytter med, også vil blive klogere på dine.TAK fordi du lytter med!