I kvindefængsel i Panama

Et ophold i et panamansk kvindefængsel og en dom for international narkosmugling bliver den dramatiske afslutning på 21-årige Annas rejse i Sydamerika. Med i kufferten har hun en pose med kokablade - en souvenir, hun ikke ved er ulovlig i Panama. Pludselig står hun til at skulle afsone op mod 15 års fængsel. Det bliver en hård tid i "Centro Femenino de Rehabilitación", hvor Anna skal lære at begå sig i en kriminel verden i et fremmed lands retssystem. Vært: Rolf Eggert. Tilrettelægger: Julie Lindhardt Høimark. Lyddesign: Frederik Ludwigs. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency.

Om Podcasten

I 1990'erne var Rolf Eggert rocker i Hells Angels og med i den store nordiske rockerkrig. Det endte med en dom på fire års fængsel for narkohandel som han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel som fange nummer 435. Men nytårsaften 1999 tog Rolf en beslutning om, at årtusindskiftet skulle være hans indgang til et nyt liv uden kriminalitet. Det løfte har han holdt og har i mere end 20 år også hjulpet andre med at vælge kriminaliteten fra. I løbet af serien taler Rolf både med tidligere og nuværende indsatte om at sidde i fængsel. De tager os med fra den dag, de bliver anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. Vært: Rolf Eggert. Tilrettelæggelse: Julie Lindhardt Høimark. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency.