Bayern München

Det er tid til at hoppe ombord i tysk fodbold, og dermed skal vi endelig beskæftige os med europæisk fodbolds hellige gral, når det kommer til ejerskaber: 50+1-reglen. For ejerskabet i Tyskland er det samme i alle klubber, pånær nogle enkelte undtagelser. Reglen foreskriver nemlig, at fans og moderklubber skal have den sidste stemme. Derfor skal det handle rigtig meget om fansenes magt i dagens afsnit, der handler om Bayern München. Men det skal naturligvis også handle om de stærke og magtfulde mænd, der alligevel sidder med langt mere magt end alle andre i Bayern - selvom de altså ikke har ejerskabet over klubben. På trods af, at interne kræfter i klubben lufter idéen om at tale imod de hellige 50+1. Gæst: Arnela Muminovic. Vært: Nicklas Degn.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

De plejede at leve godt i det skjulte, men nu er der mere fokus end nogensinde før på fodboldklubejerne. Dem, der lægger pengene og bestemmer musikken i nogle af verdens største fodboldklubber, der også fungerer som kulturinstitutioner. Men på det seneste er det begyndt at gå galt i et stigende omfang. Amerikanere uden fodboldkompetence, der pisser på fansene, russiske skuffeselskaber, oliepenge, der forvrider konkurrencen og mange andre konstruktioner indgår nu som ejere af de klubber, der kæmper om trofæer og om underskrifterne på verdens bedste fodboldspillere. Alt i mens står fansene og kigger måbende til, og kan kun håbe på, at ejerne af deres elskede klub har den bedste hensigt.