Besøg hos Højlund i Manchester og 11 vildeste "skrot til slot"-fortællinger
På under to år er Rasmus Højlund gået fra at være sat på sidelinjen i FC København til at være Danmarks dyreste fodboldspiller og blive præsenteret foran små 60.000 mennesker på Old Trafford. Andreas Kraul er i denne episode taget på besøg hos Højlund på Uniteds træningsanlæg og sætter i den forbindelsen ugens top 11 over spillere, der har været forbi Superligaen uden at slå til - for så at ende på en helt anden hylde ude i verden. Det giver et genhør med flere fantastiske navne, mens ugens medvært, DR-journalist, Michael Sten byder ind med helt særlig inside-viden fra de glade dage på AaB's sportscollege som bofælle med Tulio de Melo og ungdomslandskampe med Christian Gytkjær. Vært: Thomas Loft.