De største øjeblikke i 2022

2022 har været et vildt år i fodboldens verden. Tænk på de tidlige dage i januar, da Christian Eriksen for første gang i et halvt år dukker op på TV-skærmen og proklamerer, at han vil til VM og så frem til den 18. december, da Messi løfter pokalen efter en af historiens største VM-finaler. Måske den største. Denne jule- og nytårsspecial af Fodboldlisten kårer de 11 største højdepunkter i 2022, og både Andreas Kraul og Francis Dickoh får undervejs såvel en lille klump i halsen samt de helt store smil frem. Genopliv selv nogle af de - måske glemte - momenter. Med nedslag i Parken, Qatar og på Riisvangen Stadion i Aarhus. Og find i øvrigt ud af, hvem af de tre i Fodboldlisten, som ikke kan udstå Risalamande. Vært: Thomas Loft 2:40 - VM finalen gennemgået 17:11 - De største 11 øjeblikke

Om Podcasten

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten. Hør alle afsnit i DR Lyd.