Derfor kommer Danmark til VM - og tre forbedringspunkter

Hopla, vi lever! Fodbold-Danmark nåede lige at pålægge sig selv de bekymrede miner og rynkede bryn, indtil 'Damsinho' og 'AC' sparkede den ind i havnebyen Piræus og igen rettede kursen ind mod VM-slutrunden næste sommer. Fodboldlisten har sendt tre matroser på dæk, og fra det græske lister Andreas Kraul tre grunde til, at landsholdet også ender med at vinde gruppe C. Mens han til gengæld også har fundet tre forbedringspunker - det blev trods alt kun 0-0 mod skotterne. Tidligere landsholdsspiller Mikkel Beckmann er med som opponent med et særligt, røgfyldt, kendskab til den græske landstræner. Og så er det ellers tid til, at vi alle sammen ranker ryggen igen. Vært: Thomas Loft

Om Podcasten

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten. Hør alle afsnit i DR Lyd.