Landstrænerens egen liste: Riemers syv største kampe

Verdens mest værdifulde fodboldkamp. Endda to gange. Et møde med Cristiano Ronaldo i Parken. Og et kæmpe U19 drama på Ikast Stadion, hvor blodet flød. Ja, vi kommer vidt omkring i denne uges udgave af Fodboldlisten, hvor Andreas Kraul er sat fra sin normale tjans som listemager. I stedet er landstræner Brian Riemer kommet i studiet med sin helt egen top 7 - over de største fodboldkampe i hans tid som træner... og spiller! Det giver nogle vilde historier hele vejen fra en ung lærerstuderende, der satsede alt på jobbet som ungdomstræner i Hvidovre til at synge for på 'Der er et yndigt land' på sidelinjen i Parken med ansvaret for hele Danmarks landshold. Og hvor i alverden kommer en tam Java-abe ind i billedet? Vært: Thomas Loft.

Om Podcasten

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten. Hør alle afsnit i DR Lyd.