Sæsonens 11 største spørgsmål, ny opponent og Thomas Sørensens store regning

Får Thomas Frank styr på Tottenham. Hvad sker der med Christian Eriksen? Og hvad med Manchester United og De Hvi'e fra Fredensvang? Ja, Superligaen ruller igen, de første kvalrunder til de europæiske turneringer er i fuld gang, og allerede nu hober spørgsmålene sig også op i forhold til de store ligaer. Heldigvis er der nogen, som tager den slags på sig. Fodboldlisten rangerer i denne de 11 største spørgsmål inden det kommende efterårs utal af kampe, og det sker med en helt ny opponent i studiet. Mikkel Beckmann har både prøvet at være til VM i fodbold med Danmark, score mod Juventus i Champions League og senest blive fyret som assistenttræner i Lyngby Boldklub. Nu giver han kompetent modspil til Andreas Kraul samt leverer et par af de gode fra anekdote-skuffen. Derudover 'Århus-gate', en rasende Bo Henriksen og Kraul som stemme-afgiver til kvindernes Ballon D'Or. Vært: Thomas Loft

Om Podcasten

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten. Hør alle afsnit i DR Lyd.