Superligaens bedste anfører og verbal infight i studiet
Oh Captain, my Captain! Jep, rollen som anfører har noget helt særligt over sig på et fodboldhold, og de bedste kaptajner kan i de afgørende perioder virkelig gå forrest og styre et hold gennem selv den højeste slutspils-sø. Men hvilken klub i Superligaen har lige nu den helt rigtige anfører til den aktuelle situation? Det spørgsmål skaber i den grad heftig fodboldsnak - nogle ville sige verbal infight - i ugens episode af Fodboldlisten. Her sætter Andreas Kraul en top 12 over samtlige kaptajner i den bedste danske række, mens DR Sportens hardhitter, Michael Sten Jensen, agerer veloplagt opponent. Der er nemlig ikke udpræget enighed, og kan en målmand i det hele taget være anfører? Derudover: En frokost med Björn Kopplin og Raul Albentosas hus i Bredballe. Vært: Thomas Loft