Elvis, Baz Luhrmann og biopics

I denne uge vrikker FOKUS ind i en farveksplosion af palietter, brylcreeme og læderbukser, og sætter fokus på den premiereaktuelle biografiske film om Elvis Presley. Sammen med filmanmelder og podcaster Casper Christensen og musik- og kulturjournalist Martin Gronemann, taler Maria om Baz Luhrmanns biopic om The King of Rock n' Roll. For hvad er det, der gør hans film særlige, og er ELVIS tydeligt Baz Luhrmannsk? Det svarer Maria og gæsterne på når de dykker ned i denne uges store anbefaling: ELVIS. Gæster: Casper Christensen og Martin Gronemann. Vært: Maria Månson. Tilrettelagt og produceret af: Cæcilie Denman-Gretoft og Lauge Hendriksen. Produceret for DR af Munck Studios København. (Sendt første gang 25. juni).

Om Podcasten

Fokus er programmet med de bedste anbefalinger til hvad du skal se på din skærm. Maria Månson og Anders Ugilt får hver uge besøg af to gæster, og sammen finder de ugens anbefaling ud af de næsten uendeligt mange tilbud, der er i biografen, TV og streaming. Produceret for DR af Munck Studios København.