Internet-mesteren og Grønlands-korrespondenten om Borgen, The French Dispatch og KIMI

I jagten på den bedste anbefaling tager vi en tur ind i det spøjse og detaljerige univers i filmen French Dispatch. Og så får vi svar på, hvor godt Borgen egentlig afspejler Borgen, og hvor realistisk repræsentationen af Grønland er i den spritnye sæson. I KIMI kommer vi tættere på mennesket bag robotten. Hvis du skal se én ting i denne uge, hvad skal det så være? Det finder vi ud af i FOKUS. Gæster: Aki-Matilda Høegh-Dam og Frederik Kulager. Værter: Anders Ugilt og Maria Månson. I redaktionen: Morten Nabild, Rune Born Schwartz og Cæcilie Denman-Gretoft. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Fokus er programmet med de bedste anbefalinger til hvad du skal se på din skærm. Maria Månson og Anders Ugilt får hver uge besøg af to gæster, og sammen finder de ugens anbefaling ud af de næsten uendeligt mange tilbud, der er i biografen, TV og streaming. Produceret for DR af Munck Studios København.