The Rings of Power og Tolkiens mytologi

Maria og Anders vender i denne uge blikket mod Middle Earth, levested for elvere, hobbitter og troldmænd. Prime Videos nye serie The Rings of Power er nemlig udkommet, og den har FOKUS selvfølgelig set. Sammen med husets helt egen troldmand og forfatter, Merlin P. Mann, taler Maria & Anders om, hvem den store forfatter, J.R.R. Tolkien, var, og om den mytologiske fortælling han skabte der skulle ændre fantasygenren for altid. Dette og meget mere i denne uges Fokus. Gæst: Merlin P. Mann. Vært: Maria Månson & Anders Ugilt. Tilrettelagt og produceret af: Cæcilie Denman-Gretoft & Matilde Andersson. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Fokus er programmet med de bedste anbefalinger til hvad du skal se på din skærm. Maria Månson og Anders Ugilt får hver uge besøg af to gæster, og sammen finder de ugens anbefaling ud af de næsten uendeligt mange tilbud, der er i biografen, TV og streaming. Produceret for DR af Munck Studios København.